Menneskehandel

Læs mere om Reden Internationals arbejde her.

 

Hvad er den formelle definition på menneskehandel?

Menneskehandel, også kaldt trafficking, er udnyttelse af mennesker i sårbare positioner, som kan finde sted i alle verdens lande. Menneskehandel er et fænomen, hvor bagmænd rekrutterer, overfører, sælger eller modtager mennesker via tvang med henblik på at udnytte dem til egen fortjeneste og vinding.

Globaliseringen og moderne teknologi har desværre været med til at gøre menneskehandel til en verdensomspændende forretning. En forretning, hvor bagnetværket tjener enorme summer på at udnytte mennesker til prostitution eller tvangsarbejde, tiggeri eller organdonation.

I dansk lovgivning læner vi os tæt op ad FN's definition af menneskehandel, som den kommer til udtryk i FN's såkaldte Palermo-Protokol. Palermo-Protokollen er et tillæg til FN-konventionen imod organiseret kriminalitet over grænserne. Den blev underskrevet af 120 lande i år 2000, herunder Danmark.

Palermo Konventionen definerer, at forflyttelse, tvang og udnyttelse er afgørende, når man definerer menneskehandel. Menneskehandel er således ikke en tilstand, men en proces, hvor en eller flere bagmænd har kontrol over den person, der bliver handlet. Man opererer med følgende tre begreber, som er med til at definere, om et menneske er handlet:

Forflyttelse: Når en handlet person flyttes fra et sted til et andet, men ikke nødvendigvis til et andet land. Man kan godt være handlet i sit eget hjemland eller handlet flere gange i samme land.

Tvang: Når der er tvang eller trusler indblandet. Personen er tvunget til at udføre et stykke arbejde eller sælge seksuelle ydelser via fysisk/psykisk vold eller trusler mod sig selv og/eller sin familie.

Udnyttelse: Forflyttelsen og tvangen sker med det formål at udnytte personen til andres økonomiske fordel.

 

Hvad er omfanget af menneskehandel i verden?

International Labour Organization (ILO) vurderer, at der i 2021 var 50 milionner mennesker, der lever under slavelignende forhold. 6,3 mio. af disse mennesker er udsat for seksuel udnyttelse (prostitution). 

49.6 million people were living in modern slavery in 2021, of which 27.6 million were in forced labour and 22 million in forced marriage.
Of the 27.6 million people in forced labour, 17.3 million are exploited in the private sector; 6.3 million in forced commercial sexual exploitation, and 3.9 million in forced labour imposed by state.
Women and girls account for 4.9 million of those in forced commercial sexual exploitation, and for 6 million of those in forced labour in other economic sectors.
12% of all those in forced labour are children. More than half of these children are in commercial sexual exploitation.
https://www.ilo.org/global/topics/forced-labour/lang--en/index.htm

FN vurderer, at menneskehandel er det hurtigst voksende område inden for organiseret kriminalitet.

Hvilke nationaliteter har ofrene for menneskehandel i Danmark?

Ifølge Socialstyrelsens statistik fordeler de vurderede ofre for menneskehandel sig i 2017 på 19 forskellige nationaliteter. 63 ud af 98 kom fra Nigeria, svarende til 60 procent af de handlede kvinder. Den næststørste gruppe var fra Thailand, og udgør 12 procent af det samlede antal.

Dette har ændret sig.  De 64 personer, der blev vurderet som ofre for menneskehandel i 2019, har oprindelse i 14 forskellige lande. Ofre for menneskehandel fra Nigeria, Thailand, Rumænien og Marokko udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af det samlede antal ofre i 2019. Hvor der tidligere har været flest ofre fra Nigeria og færre fra Thailand og Rumænien, er der næsten lige mange ofre fra de tre lande i 2019. 

Nigeria, Rumænien, Thailand, Uganda og Brasilien er fortsat nogle af de lande Reden International møder flest ofre for menneskehandel fra. 

 

Hvordan bliver der skabt kontakt til ofre for menneskehandel?

Det varierer, hvordan den første kontakt til kvinderne opstår. I 2017 blev der skabt kontakt til 71 ud af 98 ofre for menneskehandel via politiet. Denne kontaktform kan medføre, at et potentielt offer for menneskehandel bliver behandlet som kriminel og ikke som en person, der har fået krænket sine menneskerettigheder. Det sker også, at potentielle ofre bliver fængslet, hvilket er endnu et brud på deres menneskerettigheder.

I 2017 blev 17 procent af kvinderne mødt via Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors i forbindelse med deres behandling af – og indsats i forbindelse med asylsager.

Reden International og andre NGO’er på området har skabt kontakt til 9 procent af de vurderede ofre for menneskehandel i 2017. Det er ofte NGO’er, der etablerer den første kontakt til kvinderne, hvilket foregår via opsøgende indsatser, samt ved at have drop in tilbud til kvinderne i miljøet omkring Hovedbanegården i København.

Reden Internationals opsøgende gadearbejde samt arbejdet i drop-in centeret betyder, at flere kvinder selv henvender sig og får hjælp til at komme ud af prostitution. Hovedformålet med Reden Internationals opsøgende arbejde er at etablere kontakt til udenlandske kvinder i prostitution, for på den måde at få kontakt til ofrene for menneskehandel i Danmark. Det at skabe kontakt til kvinderne er i praksis en lang og relationsbåret proces, fordi de ofte er meget utrygge og har oplevet ting, der gør det svært at have tillid til mennesker de møder. Reden International har også til formål at identificere nye målgrupper, samt at udbrede viden om menneskehandel i Danmark - vi afrapporterer og dokumenterer tendenser i miljøet.

Læs mere om Reden Internationals arbejde her.

Hvor mange er ofre for menneskehandel i Danmark?

I Socialstyrelsens statistik ’Ofre for menneskehandel’ fremgår det, at der i Danmark blev identificeret 64 ofre for menneskehandel i 2019. I 2017 var det tal 98. Ifølge Center Mod Menneskehandel (CMM) er feltet imidlertid behæftet med store mørketal. Det vil sige, at det reelle antal ofre for menneskehandel i Danmark med stor sandsynlighed er markant større end de officielle opgørelser viser.

Det store mørketal skyldes, at menneskehandel er kriminelt og ofte foregår i det skjulte samt at mange ofre for menneskehandel holder sig tilbage med at søge hjælp og støtte af frygt for hævnakter fra det kriminelle menneskehandelsnetværk.

Af de identificerede ofre for menneskehandel udgør kvinder langt den største andel.  Mænd og børn er også blevet identificeret som ofre for menneskehandel, og enkelte er handlet til eksempelvis rengøringsindustrien.

I perioden 2007-2016 er i alt 730 personer blevet vurderet handlet af danske myndigheder. 87 procent af dem er kvinder. Antallet af vurderede ofre for menneskehandel har løbende været i stigning. Dertil kommer de mange ofre for menneskehandel, som ikke identificeres.

Alt for få mennesker, der reelt er handlede, identificeres i dag som ofre for menneskehandel, og alt for få af de mennesker, der vurderes handlede, tager imod hjælp gennem handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel. KFUKs Sociale Arbejde mener, at den danske indsats mod menneskehandel langt fra er tilfredsstillende. Refleksionsperioden er for kort til at arbejde med traumatiserede mennesker, og de har ikke mulighed for at forsørge sig selv og familien i hjemlandet.

Hvorfor findes der menneskehandel?

Svære betingelser kan gøre mennesker sårbare i forhold til at blive ofre for menneskehandel. Der kan f.eks. være tale om omstændigheder som:

• fattigdom
• høj arbejdsløshed
• kønsdiskrimination og etnisk diskrimination

Der er flere specifikke faktorer, der driver folk til at handle med mennesker:

• Mediernes fremstilling af Vesten som stedet, hvor mulighederne er åbne og levestandarden høj, samt tidligere migranters fortællinger og deres økonomiske succes.
• Dårlige uddannelsesmuligheder
• Ringe levestandard og drømmen om et bedre liv
• Brud på menneskerettigheder i hjemlandet
• Den voksende sexindustri
• Efterspørgsel på nye piger og kvinder på prostitutionsmarkedet
• Bagmænd bliver alt for sjældent retsforfulgt

Hvad siger den danske lovgivning om menneskehandel?

Den danske straffelov forholder sig til menneskehandel i § 262 a. Med denne paragraf er menneskehandel gjort strafbart i Danmark. Under § 262 a står følgende skrevet:

For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt:

1) ulovlig tvang efter § 260,
2) frihedsberøvelse efter § 261,
3) trusler efter § 266,
4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
5) anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer. 

Stk. 2. På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer
1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller
2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.

Fra 2010-2016 er 554 personer dømt skyldige i menneskehandel efter straffeloven § 262 a. I 2017 blev 8 personer dømt skyldige, men 2018-2020 er kun 1 person blevet dømt skyldig i menneskehandel og i 2021 blev ingen dømt. 

I 2021 blev der i DK vedtaget en ny lov, som selvstændigt kriminaliserer udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. Det er forhåbningen, at den også kan bruges til at dømme bagmandsnetværk for menneskehandel hårdere, hvis bevisbyrden for menneskehandel ikke kan løftes. Vi må dog ikke glemme sigtelser og domme for menneskehandel og det er afgørende at der i Politiet afsættes ressourcer, konkret øremærket til efterforskning af Menneskehandel.

Hvilke forpligtelser har Danmark i kraft af international lovgivning?

Dansk lovgivning og myndighedernes behandling af ofre for menneskehandel følger i høj grad internationale konventioner og direktiver, herunder den tidligere nævnte Palermo-Protokol. Dermed danner en række internationale konventioner rammen for Danmarks indsats mod menneskehandel. Det indebærer bl.a. forpligtelser til at kriminalisere menneskehandel samt forpligtelser til at yde støtte og bistand til ofre for menneskehandel.

I september 2007 ratificerede Danmark Europarådets konvention om bekæmpelsen af menneskehandel fra 2005, med ikrafttræden 1. februar 2008. Konventionen har til formål at:

Hjælpe ofre for menneskehandel og beskytte deres rettigheder Bekæmpe og forebygge menneskehandel Retsforfølge menneskehandlens bagmænd.

Handleplanerne er finansieret af satspuljemidler, hvilket betyder, at Danmark ingen permanent finansierede indsatser har, for ofre for menneskehandel.

Danmarks primære fokus ligger stadig på hjemsendelse af ofre for menneskehandel. Derved adskiller Danmark sig fra andre lande i EU. I Danmark ligger refleksionsperiodens mål ikke på vidnebeskyttelse eller retsforfølgelse, som I de andre lande, men derimod på immigrationskontrol. Udlændingeloven giver personer, der er handlet, op til 120 dage, som skal bruges til at forberede den pågældendes situation og hjemrejse.

KFUKs Sociale Arbejdes holdning er, at refleksionsperioden ikke er attraktiv for de fleste ofre. De ønsker at rejse straks, når de alligevel ikke tilbydes vidnebeskyttelse eller lovligt ophold. Denne holdning deles af Center mod Menneskehandel. Når det kommer til at hjælpe mennesker, der er ofre for menneskehandel, er Danmark langt fra førende på området. I praksis gør Danmark mindre for ofre for menneskehandel i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Reden Internationals tilbud, Mødestedet, i København, samt Reden Internationals krisecenter, er to af aktiviteterne i den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel. Ligeledes stiller Reden International egen sundhedsklinik med behandling og henvisning til øvrige sundhedsvæsen til rådighed.

Der findes på landsplan en række forskellige anonyme og gratis sundhedstilbud til kvinder, der ikke har adgang til sundhedssystemet. Røde Kors har bl.a. en sundhedsklinik med afdelinger i Aarhus og København, som tilbyder basal sundhedshjælp for mennesker uden opholdstilladelse.

Kan et offer for menneskehandel søge asyl i Danmark?

Et offer for menneskehandel kan søge om asyl i Danmark, hvis hun/han frygter for at vende hjem. Imidlertid er det kun meget få ofre for menneskehandel, der får asyl. F.eks. var der kun 8 ofre for menneskehandel, der fik asyl i Danmark i perioden 2007-2012. Det kan ikke siges, om de 8 personer har fået asyl på baggrund af deres status som ofre for menneskehandel.

I handlingsplanen for 2019-2021 videreførtes Danmarks indsats på området fra de tidligere handlingsplaner. 

Hvilken indsats gør Danmark mod menneskehandel i praksis?

Der er netop kommet en ny plan mod menneskehandel i DK, som gælder for 2022-2025. Vi er glade for at indsatsen for ofre for menneskehandel er sikret i fire år mere.

Den nye plan mod menneskehandel har fokus på:

• Styrke det opsøgende arbejde over for sårbare udenlandske kvinder i prostitution og potentielle ofre for menneskehandel via civilsamfundet (herunder RI)
• Ny national enhed hos politiet og styrket retsforfølgelse af bagmænd
• Opkvalificering af specialiseret KC-tilbud for kvindelige ofre for menneskehandel

Det er stort set også umuligt for ofre at få ophold i DK. Heller ikke hvis de vidner imod bagmænd, føler sig i fare i hjemlandet eller hvis de er traumatiseret i høj grad.

Danmark bruger over 2022-2025 118,2 mio kr. på indsatsen mod menneskehandel, og de bruges bl.a. på at styrke det opsøgende arbejde, så vi kan finde og hjælpe flere mennesker, der er udsat for menneskehandel. Det indeholder en helt nyt national enhed hos politiet, hvor indsatsen mod menneskehandel samles, og der tilføres flere ressourcer til politiet.

Desværre er der ikke en udvikling i tilbuddet til dem der bliver identificeret, som ofre for menneskehandel. Ofrene kan fortsat få 30 dages reflektionsperiode, som kan forlænges til 120 dage, hvis de samarbejder om en frivillig hjemsendelse til deres hjemland. For nogles vedkommende, er reflektionstiden for kort, når traumer skal bearbejdes og de skal være klar til at tage stilling til fremtiden.

Hvilke rettigheder har en person, der er blevet udsat for menneskehandel?

Hvis en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, har været udsat for menneskehandel, fastsættes udrejsefristen for den pågældende til 30 dage. Ifølge Udlændingelovens § 33, stk. 14, kan udrejsefristen forlænges til en varighed på op til 120 dage, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder med myndighederne om en forberedt hjemsendelse. Den såkaldte refleksionsperiode skal bruges til at forberede hjemrejsen. I ventetiden har personen ret til læge- og psykologhjælp, hvis personen ønsker det.

I 2002 lancerede Danmark en national handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Siden da er der kommet yderligere 5 fireårige handlingsplaner til bekæmpelse af menneskehandel. I september 2018 kom den femte handlingsplan i rækken, som løber over perioden 2019-2021. I den handlingsplan fremgår det, at ofre for menneskehandels har ret til følgende former for bistand og støtte:

Ofre for menneskehandel, der opholder sig lovligt i Danmark skal tilbydes passende og sikker indkvartering, inkl. kost og logi. Ofre for menneskehandel, der opholder sig ulovligt i Danmark, tilbydes indkvartering på et asylcenter eller et krisecenter. Alle ofre for menneskehandel får tilbudt en kontaktperson i Center mod Menneskehandel, samt tilbud om relevant omfang lægehjælp, juridisk bistand, psykologhjælp og uddannelsesaktiviteter. Tilbud om en forberedt hjemsendelse og reintegration, som sigter mod, at personen modtages i hjem- eller opholdslandet og får støtte til at etablere sig på ny. 

For handlingsplanen 2022-2025 er det samme noter. Det betyder dog stadig, at de max 120 dages refleksionsperiode fortsættes og adgangen til opholdstilladelse og asyl er stort set umuligt som offer for menneskehandel, der opholder sig ulovligt i landet. 

Palermo protokollens definition af menneskehandel

Protokollen definerer menneskehandel således:

(a) ved "menneskehandel" forstås det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.

(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til den under litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a) nævnte midler.

(c) at rekruttere, transportere, overføre, skjule eller modtage et barn med udnyttelse af det for øje skal betragtes som "menneskehandel", selv om der ikke er gjort brug af nogen af de i litra a) nævnte midler.

(d) ved "barn" forstås enhver person under 18 år.

 

Har du lys til at læse mere om statistikken om menneskehandlede, kan du gøre det her file:///C:/Users/SE/Downloads/Menneskehandel%20i%20Danmark%202019.%20%C3%85rsrapport.pdf