Undervisning for unge
Reden Ung Aalborg tilbyder forebyggende dialogbaseret undervisning for elever i folkeskolens afgangsklasser og ungdomsuddannelser, samt unge på bosteder, sikrede institutioner, mm. i Nordjylland.
Der er i undervisningen fokus på vigtigheden i at lære at tage stilling til grænser og seksuelle gråzoner. Formålet med undervisningen er gennem aktiv læring at formidle viden om seksuelle gråzoner, sexmobning og hævnporno, samt at opfordre eleverne til at tage et aktivt standpunkt til egne grænser.
Reden Ung Aalborg stiller en medarbejder til rådighed, der kan facilitere undervisningen ud fra Reden Ungs undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet kan købes, så hvis institutionernes egne undervisere ønsker at facilitere undervisningen, tilbyder Reden Ung Aalborg faglig sparring ved behov.
Reden Ung Aalborg tilbyder også dialogbaseret undervisning og gruppedialog for unge på bosteder, sikrede institutioner, mm. Her er der ligeledes fokus på vigtigheden i at lære at tage stilling til grænser og seksuelle gråzoner.
Kontakt os ved interesse eller for mere information.
Kontakt
Anne Deichmann Nielsen
Socialfaglig medarbejder og underviser i Reden Ung Aalborg